Et rige af mineraler

Grønlands forhold til Danmark

Grønland er en gammel koloni til Danmark. I 1950’erne fik Grønland et ordentligt løft fra DK, hvor Danmarks regering havde investeret i alt fra fabrikskonstruktioner til skolegang og sygevæsen. I 1972 var 70% af Grønlænderne imod Danmarks deltagelse i EF (nuværende EU). Derved kom der en voksende utilfredshed mod DK. Dette førte til hjemmestyre i 1979, hvor Danmark stadig har monopol på råstofområdet. I 1980 startede Danmark bloktilskuddet til Grønland, hvor hjemmestyret fik tildelt et tilskud til de politiske områder Danmark stadig administrerede. Efterhånden har Grønland fået flere og flere områder tildelt hjemmestyret, så bloktilskuddet er blevet mindre med årene. I 2009 fik Grønland selvstyre og overtog de resterende politiske områder, såsom råstofområdet. Danmark har stadig det udenrigspolitiske område som et af de sidste administrerende områder til Grønland. I dag ved Danmark ikke, hvorvidt vi skal prøve at samarbejde med Grønland om de mineralske råstoffer, siden Grønland stadig er en del af det danske rigsfællesskab. Herved har Villy Søvndal også udtalt sig om, at dette har noget med Danmarks sikkerhed at gøre, hvis vi ikke går ind i samarbejdet med Grønland. Denne sikkerhed er omkring, hvorvidt et land som Kina skal eje 95% af jordens sjældne jordarter, og have fordele ved storskalalovens vedtagelse i Grønland.   

Skrevet af Julie Würtz. 

Den generalle interesse for Grønland

Den generalle interesse for Grønland


Fra medierne kan man i disse tider høre, at man på Grønland har fundet forekomster af mineraler, og man har spekulationer om at der muligvis også skulle befinde sig olie. Der er delte meninger om, hvordan man skal forholde sig Grønland og dets mineral forekomster. Flere lande er interesseret i udvindingen af REE (Rare Earth Elements), hvor Kina samtidig er meget interesseret i at anvende storskalaloven i forbindelse med minearbejdet. Storskalaloven, som i den grønlandske avis sarkastisk kalder for 'kineserloven', åbner op for at kinesiske firmaer kan anlægge miner med kinesiske arbejdere til lavere lønninger end de grønlandske. England vil også gerne have en finger med i spillet, og London Mining har vist interesse for at stå for selve indvindingen. 
Men, men, men…. Der er delte meninger omkring storskalalovens udbredelse, idet folk vil få tildelt mindre i løn end den oprindelige grønlandske mindsteløn. Her er mange politikere bange for, at Grønlænderne skal acceptere denne mindre løn, hvis de vil have noget arbejde i forbindelser med minedriften. Dette kan give de enkelte grønlænderes familieindkomst en tilbagegang. Netop, da grønlænderne må acceptere dårligere arbejdsvilkår. 
En anden problematik i forhold til mineralforekomsten på Grønland er, at Kina allerede besidder 95% og hvis Kina også får fingerene med i spillet om Grønlands mineraler, vil de eje næsten hele jordens reserver af mineraler. 
Derudover er nogle danskere en anelse bange for vil ske. Hvis en masse kinesere ville blive importeret til Grønland, så ville de muligvis kunne få rejsetilladelse mellem henholdsvis Grønland og Danmark. Skulle dette forekomme, så vil nogle danskere være bange for, at de vil plante sig i de danske erhverv. En dansk arbejdsgiver vil formentlig hellere give en kineser mindsteløn end at betale for en dansk arbejder for at yde et stykke arbejde. Dette vil så kunne resultere i højere arbejdsløshed, end vi har i dag. Men ville dette være det rigtige valg?

Skrevet af Casper Plougmann og Julie Würtz

Rare Earth Elements Crisis

Kan dette føre til en stor konflikt?

I dag bliver de sjældne mineraler mere og mere anvendt. Disse mineraler er et grundlag for den teknologiske verden vi lever i ligesom råstoffet olie. Derfor kan der opstå et problem i fremtidens, hvis der ikke er mineraler nok i forhold til vores produktion og forbrug.

Miljøproblemer i forbindelse med minedrift.

Miljøproblemer i forbindelse med minedrift.

Mineralerne er blevet efterforsket og udnyttet gennem mere end 100 år, men først omkring år 1970 blev miljøbeskyttelse et emne, som indgik i vurderingen af mineaktiviteter i Grønland. Man blev opmærksom på dette, da der i den vestlige verden fra slutningen af 1960’erne man var blevet klar over at menneskelige aktiviteter havde en skadelig indvirkning på miljøet.

For at etablere en minedrift er en miljøvurderingen nødvendig, da denne danner grundlag for godkendelsen af et projekt. En miljøvurdering skal indeholde en grundig beskrivelse af de forventede miljøeffekter og hvordan det er muligt at undgå eller begrænse uønskede følger. Det betyder, at miljøundersøgelserne skal sættes i gang på et tidligt tidspunkt i et projektforløb.

Et af de største miljøproblemer i forbindelse med minedrift at få placeret tailings fra oparbejdningen, så det påvirker omgivelserne mindst muligt. Tailings er pulveriseret malm, altså rester fra opkoncentreringen, med lavt indhold af de vigtige mineraler. Denne forurening og mineaffald kan frigive metaller, som senere kan optages i dyr og planter såvel som mennesker. Det er derfor vigtigt at en minedrift ikke ligger for tæt på byer og vand, som kommer til at påvirke dyr, planer og mennesker.

Billedet viser hvilke miljøaspekter der er forbundet med

udnyttelse af råstofferne.

Skrevet af Caroline Nørgaard. 

Grønlands skatkammer

http://www.youtube.com/watch?v=V9lWYJeKJ8c


Dokumentar om de mineralske råstoffer på Grønland og aktørenes interesse i forhold til udvinding af mineralet.
Denne dokumentar kommer også ind på, hvor mineralerne befinder sig og hvilke geologiske undersøgelser der bliver fortaget før udvinding af mineralerne.

Hvordan finder man mineralforekomster?

Magnetfeltsundersøgelser:

Jernmalmsformationer opstod disse for flere milliarder år siden. Sommetider kan de findes ved jordens overflade, men for det meste søger vi efter bestemte typer jernmalmsformationer i undergrunden, som er sværere at udvinde. Forskere er i stand til at lokalisere disse med et magnetfelt. Når dette foretages, så måles styrken af Jórdens magnetfelt faktisk. Når forskere foretager denne form for undersøgelse, så flytter de et magnetfelt tæt på jordens overflade, som resultere i forstyrrelser og udsving, hvis man altså i undergrunden har fundet frem til en sådanne jernmalmsformation, da det er der de befinder sig. Mønstre vil opstå, og et billede af jernmalmsforekomstens placering vil blive afbilledet ud fra datasæt.

Seismografiske undersøgelser:

Denne metode foretages ved at sende enten lydbølger og/eller trykbølger ned igennem de pågældende jordlag, l som der nu skal undersøges. Disse lyd- og trykbølger bevæger sig med forskellige former for hastigheder, som jordlagenes materiale afgøre. Derfor kan man ud fra disse undersøgelser se hvilke jordlag man har med at gøre, da bølgerne der sendes ned kan måles. Noget af bølgen reflekteres op til jordlagene igen, i form af et slags ekko. Da bølgen ikke helt er aftaget, så går den altså igennem endnu et lag, som så igen bliver reflekteret tilbage op til overfladen. Denne proces fortsætter altså, og på denne måde kan man inden en beslutning om udsættelse borefelter, måle hvad man har med at gøre i undergrunden, og derved bestemme om det ville være en fornuftigt beslutning at påbegynde et helt projekt på stedet. Ved denne undersøgelse er det altså bølgens hastighed som der måles, og derefter kan man således beregne afstanden og længden på den pågældende grund.

Bølgens anatomi: jo større afstand/tidsforskel der er mellem de to bølger, jo dybere befinder det nederste lag sig faktisk. Hvis man så skulle undersøge en dybde af jorden, som strækker sig over flere kilometer, så er det selvfølgelig logisk, at man skal anvende større og mere kraftigere trykbølger. Når disse rystelser/bølger skal registreres, så anvender man en såkaldt ’geofon’ som altså skal registrere når bølgerne igen kommer op til overfladen af det undersøgte lag. Ulempen ved denne seismologiske undersøgelse er dog bare, at den ikke kan gøre klart for analytikerne, hvilket jordlag og hvilke sedimenter der er tale om. De seismologiske undersøgelser er dog desværre mere dyre end hvis man skulle foretage feltmagnetiske undersøgelser.

Borefelts undersøgelser:   

En af de dyreste og mest tidskrævende undersøgelser vil dog være undersøgelse ved et borefelt. Men med denne undersøgelse undersøger man b.la. metaller og mineraler i undergrunden. Det der gør denne proces til en undersøgelse il en ’borefelts undersøgelse’ er såre simpelt det, at man foretager sig det at bore et hul i en hvis overflade, enten på land eller under vand, og tager så prøver fra denne boring til at definere de pågældende jordlag. Når jordlagene så undersøges, så lægges der b.la. vægt på porøsiteten af diverse sedimenter og mineralforekomster, koncentrationen af prøven og f.eks. om hvilke mineraler og/eller metaller man har med at gøre, hvis prøven indeholder sådanne. For at kunne opnå et maksimalt og mere præcist facit for disse undersøgelser, så skal man ikke bare foretage én boring men mange, for at kunne se om det kan ét sted, hvor boringen finder sted. Dette er også en af de ting, som sagt gør denne proces tidskrævende og dyr på lang sigt. Denne proces har vi b.la. set, da der var tale om at den muligvis skulle igangsættes mht. Frederikshavn og deres besiddelse af skifergas. Denne metode ville nok vær den sidste metode man anvendte, efter at have benyttet sig af en af de to ovenstående metoder.

Skrevet af Casper Plougmann.