Hvordan finder man mineralforekomster?

Magnetfeltsundersøgelser:

Jernmalmsformationer opstod disse for flere milliarder år siden. Sommetider kan de findes ved jordens overflade, men for det meste søger vi efter bestemte typer jernmalmsformationer i undergrunden, som er sværere at udvinde. Forskere er i stand til at lokalisere disse med et magnetfelt. Når dette foretages, så måles styrken af Jórdens magnetfelt faktisk. Når forskere foretager denne form for undersøgelse, så flytter de et magnetfelt tæt på jordens overflade, som resultere i forstyrrelser og udsving, hvis man altså i undergrunden har fundet frem til en sådanne jernmalmsformation, da det er der de befinder sig. Mønstre vil opstå, og et billede af jernmalmsforekomstens placering vil blive afbilledet ud fra datasæt.

Seismografiske undersøgelser:

Denne metode foretages ved at sende enten lydbølger og/eller trykbølger ned igennem de pågældende jordlag, l som der nu skal undersøges. Disse lyd- og trykbølger bevæger sig med forskellige former for hastigheder, som jordlagenes materiale afgøre. Derfor kan man ud fra disse undersøgelser se hvilke jordlag man har med at gøre, da bølgerne der sendes ned kan måles. Noget af bølgen reflekteres op til jordlagene igen, i form af et slags ekko. Da bølgen ikke helt er aftaget, så går den altså igennem endnu et lag, som så igen bliver reflekteret tilbage op til overfladen. Denne proces fortsætter altså, og på denne måde kan man inden en beslutning om udsættelse borefelter, måle hvad man har med at gøre i undergrunden, og derved bestemme om det ville være en fornuftigt beslutning at påbegynde et helt projekt på stedet. Ved denne undersøgelse er det altså bølgens hastighed som der måles, og derefter kan man således beregne afstanden og længden på den pågældende grund.

Bølgens anatomi: jo større afstand/tidsforskel der er mellem de to bølger, jo dybere befinder det nederste lag sig faktisk. Hvis man så skulle undersøge en dybde af jorden, som strækker sig over flere kilometer, så er det selvfølgelig logisk, at man skal anvende større og mere kraftigere trykbølger. Når disse rystelser/bølger skal registreres, så anvender man en såkaldt ’geofon’ som altså skal registrere når bølgerne igen kommer op til overfladen af det undersøgte lag. Ulempen ved denne seismologiske undersøgelse er dog bare, at den ikke kan gøre klart for analytikerne, hvilket jordlag og hvilke sedimenter der er tale om. De seismologiske undersøgelser er dog desværre mere dyre end hvis man skulle foretage feltmagnetiske undersøgelser.

Borefelts undersøgelser:   

En af de dyreste og mest tidskrævende undersøgelser vil dog være undersøgelse ved et borefelt. Men med denne undersøgelse undersøger man b.la. metaller og mineraler i undergrunden. Det der gør denne proces til en undersøgelse il en ’borefelts undersøgelse’ er såre simpelt det, at man foretager sig det at bore et hul i en hvis overflade, enten på land eller under vand, og tager så prøver fra denne boring til at definere de pågældende jordlag. Når jordlagene så undersøges, så lægges der b.la. vægt på porøsiteten af diverse sedimenter og mineralforekomster, koncentrationen af prøven og f.eks. om hvilke mineraler og/eller metaller man har med at gøre, hvis prøven indeholder sådanne. For at kunne opnå et maksimalt og mere præcist facit for disse undersøgelser, så skal man ikke bare foretage én boring men mange, for at kunne se om det kan ét sted, hvor boringen finder sted. Dette er også en af de ting, som sagt gør denne proces tidskrævende og dyr på lang sigt. Denne proces har vi b.la. set, da der var tale om at den muligvis skulle igangsættes mht. Frederikshavn og deres besiddelse af skifergas. Denne metode ville nok vær den sidste metode man anvendte, efter at have benyttet sig af en af de to ovenstående metoder.

Skrevet af Casper Plougmann.