tirsdag den 9. april 2013

Hvad er råstoffer og hvad anvendes de til?




Råstoffer er naturprodukter, som kan anvendes til fremstilling af biler, skibe, mobiltelefoner, fødevarer, brændsel og et væld af andre ting. Råstofforbruget er overordnet styret af den globale befolkningstilvækst, en voksende middelklasse, de økonomiske forhold og den teknologiske udvikling.

 Råstofferne kan inddeles i 4 hovedgrupper:
- Mineralske råstoffer – jernmalm, diamanter, ler, salt, uran.
- Fossile brændsler – olie, naturgas, kul, tørv.
- Råstoffer fra planteriget – korn, kaffe, bomuld, træ.
 - Råstoffer fra dyrerige – kreaturer og fisk.

 Det er ikke alle råstoffer der kan dyrkes og gendannes og de der ikke kan, bliver derfor udvundet og gravet op af jorden på forskellig vis. Vi anvender flere og flere forskellige grundstoffer som kommer fra mineraler. Verdens efterspørgsel efter grundstoffer kræver altså, at vi finder, bryder og forarbejder disse. De mineralske råstoffer omfatter i sammenhæng hermed også metalliske mineraler, industri mineraler samt facade - og smykkesten. Mange forhold er med til at bestemme et minerals anvendelsesmuligheder. Det kan være smeltepunktet, densitet, hårdhed, syreresistens, dets specielle kemiske sammensætning eller dets evne til at lede elektricitet og varme. Sommetider er det hele bjergarten der kan bruge og i andre tilfælde kan det være dets egenskab der gør særligt anvendeligt.
 

 Skrevet af Caroline Nørgaard.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar