Et rige af mineraler

Grønlands forhold til Danmark

Grønland er en gammel koloni til Danmark. I 1950’erne fik Grønland et ordentligt løft fra DK, hvor Danmarks regering havde investeret i alt fra fabrikskonstruktioner til skolegang og sygevæsen. I 1972 var 70% af Grønlænderne imod Danmarks deltagelse i EF (nuværende EU). Derved kom der en voksende utilfredshed mod DK. Dette førte til hjemmestyre i 1979, hvor Danmark stadig har monopol på råstofområdet. I 1980 startede Danmark bloktilskuddet til Grønland, hvor hjemmestyret fik tildelt et tilskud til de politiske områder Danmark stadig administrerede. Efterhånden har Grønland fået flere og flere områder tildelt hjemmestyret, så bloktilskuddet er blevet mindre med årene. I 2009 fik Grønland selvstyre og overtog de resterende politiske områder, såsom råstofområdet. Danmark har stadig det udenrigspolitiske område som et af de sidste administrerende områder til Grønland. I dag ved Danmark ikke, hvorvidt vi skal prøve at samarbejde med Grønland om de mineralske råstoffer, siden Grønland stadig er en del af det danske rigsfællesskab. Herved har Villy Søvndal også udtalt sig om, at dette har noget med Danmarks sikkerhed at gøre, hvis vi ikke går ind i samarbejdet med Grønland. Denne sikkerhed er omkring, hvorvidt et land som Kina skal eje 95% af jordens sjældne jordarter, og have fordele ved storskalalovens vedtagelse i Grønland.   

Skrevet af Julie Würtz. 

Den generalle interesse for Grønland

Den generalle interesse for Grønland


Fra medierne kan man i disse tider høre, at man på Grønland har fundet forekomster af mineraler, og man har spekulationer om at der muligvis også skulle befinde sig olie. Der er delte meninger om, hvordan man skal forholde sig Grønland og dets mineral forekomster. Flere lande er interesseret i udvindingen af REE (Rare Earth Elements), hvor Kina samtidig er meget interesseret i at anvende storskalaloven i forbindelse med minearbejdet. Storskalaloven, som i den grønlandske avis sarkastisk kalder for 'kineserloven', åbner op for at kinesiske firmaer kan anlægge miner med kinesiske arbejdere til lavere lønninger end de grønlandske. England vil også gerne have en finger med i spillet, og London Mining har vist interesse for at stå for selve indvindingen. 
Men, men, men…. Der er delte meninger omkring storskalalovens udbredelse, idet folk vil få tildelt mindre i løn end den oprindelige grønlandske mindsteløn. Her er mange politikere bange for, at Grønlænderne skal acceptere denne mindre løn, hvis de vil have noget arbejde i forbindelser med minedriften. Dette kan give de enkelte grønlænderes familieindkomst en tilbagegang. Netop, da grønlænderne må acceptere dårligere arbejdsvilkår. 
En anden problematik i forhold til mineralforekomsten på Grønland er, at Kina allerede besidder 95% og hvis Kina også får fingerene med i spillet om Grønlands mineraler, vil de eje næsten hele jordens reserver af mineraler. 
Derudover er nogle danskere en anelse bange for vil ske. Hvis en masse kinesere ville blive importeret til Grønland, så ville de muligvis kunne få rejsetilladelse mellem henholdsvis Grønland og Danmark. Skulle dette forekomme, så vil nogle danskere være bange for, at de vil plante sig i de danske erhverv. En dansk arbejdsgiver vil formentlig hellere give en kineser mindsteløn end at betale for en dansk arbejder for at yde et stykke arbejde. Dette vil så kunne resultere i højere arbejdsløshed, end vi har i dag. Men ville dette være det rigtige valg?

Skrevet af Casper Plougmann og Julie Würtz

Rare Earth Elements Crisis

Kan dette føre til en stor konflikt?

I dag bliver de sjældne mineraler mere og mere anvendt. Disse mineraler er et grundlag for den teknologiske verden vi lever i ligesom råstoffet olie. Derfor kan der opstå et problem i fremtidens, hvis der ikke er mineraler nok i forhold til vores produktion og forbrug.

Miljøproblemer i forbindelse med minedrift.

Miljøproblemer i forbindelse med minedrift.

Mineralerne er blevet efterforsket og udnyttet gennem mere end 100 år, men først omkring år 1970 blev miljøbeskyttelse et emne, som indgik i vurderingen af mineaktiviteter i Grønland. Man blev opmærksom på dette, da der i den vestlige verden fra slutningen af 1960’erne man var blevet klar over at menneskelige aktiviteter havde en skadelig indvirkning på miljøet.

For at etablere en minedrift er en miljøvurderingen nødvendig, da denne danner grundlag for godkendelsen af et projekt. En miljøvurdering skal indeholde en grundig beskrivelse af de forventede miljøeffekter og hvordan det er muligt at undgå eller begrænse uønskede følger. Det betyder, at miljøundersøgelserne skal sættes i gang på et tidligt tidspunkt i et projektforløb.

Et af de største miljøproblemer i forbindelse med minedrift at få placeret tailings fra oparbejdningen, så det påvirker omgivelserne mindst muligt. Tailings er pulveriseret malm, altså rester fra opkoncentreringen, med lavt indhold af de vigtige mineraler. Denne forurening og mineaffald kan frigive metaller, som senere kan optages i dyr og planter såvel som mennesker. Det er derfor vigtigt at en minedrift ikke ligger for tæt på byer og vand, som kommer til at påvirke dyr, planer og mennesker.

Billedet viser hvilke miljøaspekter der er forbundet med

udnyttelse af råstofferne.

Skrevet af Caroline Nørgaard. 

Grønlands skatkammer

http://www.youtube.com/watch?v=V9lWYJeKJ8c


Dokumentar om de mineralske råstoffer på Grønland og aktørenes interesse i forhold til udvinding af mineralet.
Denne dokumentar kommer også ind på, hvor mineralerne befinder sig og hvilke geologiske undersøgelser der bliver fortaget før udvinding af mineralerne.

Hvordan finder man mineralforekomster?

Magnetfeltsundersøgelser:

Jernmalmsformationer opstod disse for flere milliarder år siden. Sommetider kan de findes ved jordens overflade, men for det meste søger vi efter bestemte typer jernmalmsformationer i undergrunden, som er sværere at udvinde. Forskere er i stand til at lokalisere disse med et magnetfelt. Når dette foretages, så måles styrken af Jórdens magnetfelt faktisk. Når forskere foretager denne form for undersøgelse, så flytter de et magnetfelt tæt på jordens overflade, som resultere i forstyrrelser og udsving, hvis man altså i undergrunden har fundet frem til en sådanne jernmalmsformation, da det er der de befinder sig. Mønstre vil opstå, og et billede af jernmalmsforekomstens placering vil blive afbilledet ud fra datasæt.

Seismografiske undersøgelser:

Denne metode foretages ved at sende enten lydbølger og/eller trykbølger ned igennem de pågældende jordlag, l som der nu skal undersøges. Disse lyd- og trykbølger bevæger sig med forskellige former for hastigheder, som jordlagenes materiale afgøre. Derfor kan man ud fra disse undersøgelser se hvilke jordlag man har med at gøre, da bølgerne der sendes ned kan måles. Noget af bølgen reflekteres op til jordlagene igen, i form af et slags ekko. Da bølgen ikke helt er aftaget, så går den altså igennem endnu et lag, som så igen bliver reflekteret tilbage op til overfladen. Denne proces fortsætter altså, og på denne måde kan man inden en beslutning om udsættelse borefelter, måle hvad man har med at gøre i undergrunden, og derved bestemme om det ville være en fornuftigt beslutning at påbegynde et helt projekt på stedet. Ved denne undersøgelse er det altså bølgens hastighed som der måles, og derefter kan man således beregne afstanden og længden på den pågældende grund.

Bølgens anatomi: jo større afstand/tidsforskel der er mellem de to bølger, jo dybere befinder det nederste lag sig faktisk. Hvis man så skulle undersøge en dybde af jorden, som strækker sig over flere kilometer, så er det selvfølgelig logisk, at man skal anvende større og mere kraftigere trykbølger. Når disse rystelser/bølger skal registreres, så anvender man en såkaldt ’geofon’ som altså skal registrere når bølgerne igen kommer op til overfladen af det undersøgte lag. Ulempen ved denne seismologiske undersøgelse er dog bare, at den ikke kan gøre klart for analytikerne, hvilket jordlag og hvilke sedimenter der er tale om. De seismologiske undersøgelser er dog desværre mere dyre end hvis man skulle foretage feltmagnetiske undersøgelser.

Borefelts undersøgelser:   

En af de dyreste og mest tidskrævende undersøgelser vil dog være undersøgelse ved et borefelt. Men med denne undersøgelse undersøger man b.la. metaller og mineraler i undergrunden. Det der gør denne proces til en undersøgelse il en ’borefelts undersøgelse’ er såre simpelt det, at man foretager sig det at bore et hul i en hvis overflade, enten på land eller under vand, og tager så prøver fra denne boring til at definere de pågældende jordlag. Når jordlagene så undersøges, så lægges der b.la. vægt på porøsiteten af diverse sedimenter og mineralforekomster, koncentrationen af prøven og f.eks. om hvilke mineraler og/eller metaller man har med at gøre, hvis prøven indeholder sådanne. For at kunne opnå et maksimalt og mere præcist facit for disse undersøgelser, så skal man ikke bare foretage én boring men mange, for at kunne se om det kan ét sted, hvor boringen finder sted. Dette er også en af de ting, som sagt gør denne proces tidskrævende og dyr på lang sigt. Denne proces har vi b.la. set, da der var tale om at den muligvis skulle igangsættes mht. Frederikshavn og deres besiddelse af skifergas. Denne metode ville nok vær den sidste metode man anvendte, efter at have benyttet sig af en af de to ovenstående metoder.

Skrevet af Casper Plougmann. 

Hvem har mineralerne og hvor er de placeret?

Grønland: 

Der har ikke været minedrift på Grønland siden 1990, men efterforskningen af mineraler har ikke stået stille siden da. Man har b.la. Haft efterforskninger af guld, platinmetaller, nikkel, kobber, niobium, tantal, zink og bly samt diamanter. Der har også været en omfattende mineral efterforskning i Grønland før 1990. Dette har gjort at efterforskerne og mineselskaberne deroppe har fået tilegnet sig større viden om en række af disse mineralforekomster, som potentiel kan udnyttes. Dette kan så ses nu, hvor man har fundet ud af inden for den seneste periode, at Grønland faktisk ér i besiddelse af større mængder af b.la. Olie og sjældne råstoffer, også kaldet "rear earth elements". Det har resulteret i, at mineselskaberne nu har viden om en række mineralforekomster, som potentielt kan udnyttes, og hvor man specielt har fokus på eudialyt og feldspat .

Afrika:
I Afrika har man fundet mineralforekomster, som har stor betydning for vores mobiltelefoner. Dette så vi en dokumentar om, hvor man på ulovlig vis hentede ressourcerne op fra livsfarlige og illegale miner i Congo, Afrika. En minedrift som har været med til at splitte landet og som faktisk skaber en forbindelse mellem vores mobiltelefoner og borgerkrigen i Congo.

Eftersom vi kort har beskæftiget os med henholdsvis Grønland og Afrika, så kan vi faktisk se, at deres andel af produktionen af mineraler er meget lille i forhold til Kina. I Kina foregår størstedelen af produktionen egentligt. Produktionen af mineraler er steget voldsomt i Kina indenfor de sidste 20 år, i forhold til USA's, som er ikkeeksisterende siden 2000 ca.   

Skrevet af Casper Plougmann.

Hvordan dannes mineraler og sjældne jordarter?

Vigtige mineraler opstår i bjergkæder, hvor der dannes malme. Nogle malme kan også kaldes for industrimalme som har en stor økonomisk gevinst. Nogle af disse mineraler er opstået ved højtemperaturdannelser eller lavtemperaturdannelser.

Højtemperaturdannelse:

Dette er malme som er opstået ved magmatiske processer fx ved størkning af magma. Disse processer er dannet gennem hotspots. Hotspost er en magmastrøm af vulkanisme fra jordens undergrund, der strømmer op gennem en revne i jordlagene, og videre op til jordens skorpe. Herved dannes et dome. Disse domer sprækkes, og magmaen afkøles, hvor mineralerne langsomt vil lagres.

Mineraler som først bliver dannet er:

    ·      Kvarts

    ·       Feltspalt

      - Pyroxen

Som består af de mest almindelige grundstoffer som silicium, oxygen, aluminium, magnesium, jern osv. jo mere magmaen størkner, desto flere mineraler dannes der i malmen.  Efterhånden vil koncentrationen af grundstoffets svovl, at der vil dannes store svovlkoncentrationer som vil trække de resterende restgrundstoffer ned i jorden, som:

     ·         - Jern

     ·         - Guld

     ·         - Krom

     ·         - Kobber

Et mineral som diamanter består af rent kulstof, som er blevet krystalliseret under meget højt tryk og temperatur i 300 km dybde i jordens undergrund. Disse mineraler også dannes gennem bjergkædedannelser, hvor mineralerne dannes gennem høje temperaturer og højt tryk.

Dannelse af et dome. 

Lavtemperaturdannelse:  

Lavtemperaturdannelser sker ved processor som bl.a. kemisk udfældning, mekanisk og kemisk sedimentation og ved nedbrydning af forvitringsdannelser.

Når bjerget forvitrer, kan mineralerne blive transporteret bort via. smeltevand. Dette er det sekundære leje, da mineralerne kommer oprindeligt fra bjerget. Vi kender det sekundære leje af mineraler fra ”Gold Rush” i Californien i 1800-tallet, hvor folk fandt guldstykker ved flodbredderne. Herved brugte de vaskepander til at finde guldet, som kom fra bjergene. Når disse mineraler har længe været i floderne har de en tendens til at blive opløst og sammensat med andre grundstoffer, som kan danne nye forekomster af mineraler. Dette kaldes en kemisk sedimentære aflejring. En anden form af kemisk sedimentær aflejring er saltforekomster fra bjerge som opstår, når vandet fordampes.

 Illustration af ”Gold Rush” i Californien.

Skrevet af Julie Würtz.

Hvad er råstoffer og hvad anvendes de til?

Råstoffer er naturprodukter, som kan anvendes til fremstilling af biler, skibe, mobiltelefoner, fødevarer, brændsel og et væld af andre ting. Råstofforbruget er overordnet styret af den globale befolkningstilvækst, en voksende middelklasse, de økonomiske forhold og den teknologiske udvikling.

 Råstofferne kan inddeles i 4 hovedgrupper:
- Mineralske råstoffer – jernmalm, diamanter, ler, salt, uran.
- Fossile brændsler – olie, naturgas, kul, tørv.
- Råstoffer fra planteriget – korn, kaffe, bomuld, træ.
 - Råstoffer fra dyrerige – kreaturer og fisk.

 Det er ikke alle råstoffer der kan dyrkes og gendannes og de der ikke kan, bliver derfor udvundet og gravet op af jorden på forskellig vis. Vi anvender flere og flere forskellige grundstoffer som kommer fra mineraler. Verdens efterspørgsel efter grundstoffer kræver altså, at vi finder, bryder og forarbejder disse. De mineralske råstoffer omfatter i sammenhæng hermed også metalliske mineraler, industri mineraler samt facade - og smykkesten. Mange forhold er med til at bestemme et minerals anvendelsesmuligheder. Det kan være smeltepunktet, densitet, hårdhed, syreresistens, dets specielle kemiske sammensætning eller dets evne til at lede elektricitet og varme. Sommetider er det hele bjergarten der kan bruge og i andre tilfælde kan det være dets egenskab der gør særligt anvendeligt.
 

 Skrevet af Caroline Nørgaard.